Erhvervspraktik i naturvidenskab på SDU

Erhvervspraktik i naturvidenskab på SDU

Naturvidenskab på Syddansk Universitet afholder igen i år folkeskolepraktik. Praktikken foregår i hele uge 45 og er målrettet elever på 9. og 10. klassetrin. 
Ugen har til formål at give eleverne indblik i vores forskellige naturvidenskabelige uddannelser og generelt at give en fornemmelse af, hvad det vil sige at være studerende på SDU. 
I løbet af ugen vil de møde studerende og forskere inden for de naturvidenskabelige fag, blive undervist, lave eksperimenter og komme på besøg på Fjord&Bælt centeret i Kerteminde. 
Der er et begrænset antal pladser.
Der er kun plads til 24 praktikanter. 
Hvis du er interesseret, skal du derfor udfylde et ansøgningsskema indeholdende din motivation for at søge om en praktikplads. 
Der er ansøgningsfrist søndag den 22. september, og der kan forventes svar på, om de har fået en praktikplads, senest den 1. oktober 2019.